Hvorfor får man uren hud?
Uren hud også kaldet akne, ses ofte med skinnende hud, bumser og hudorme. Det opstår oftest steder som i ansigtet, overarmene og ryggen.
Dykker vi helt ned i årsagen så er det en form for overproduktion af talg og det gør at talgkirtlerne tilstoppes. Hvis der kommer skidt og bakterier ned i talgkirtlen kan der opstå en betændelsestilstand og giver derved uren hud.
Talg er en form for væske eller en olieret voksagtig masse der findes i huden. Det forekommer for det meste i ansigtet og i hovedbunden med kan også findes andre steder på kroppen.
Vi producere allesammen talg, men der er ubalance i talgproduktionen hos nogle. Når der er ubalance så får nogle fedtet eller tør hud og i sidste ende skyldes det en overproduktion af talg.
Hormonelforandring kan også være årsagen til en overproduktion af talg og det er specielt derfor mange teenagere rammes af uren hud, men det kan også forekomme senere i livet. Så uren hud kan altså rammes af alle. Kvinder og mænd, ung som ældre.
Problemløseren her er at holde huden ren og fjerne overskydende fedt og tilføje fugt til huden, simpelthen, god ansigtspleje.
Hvad er en hudorm?
Vi starter lige med at slå fast at en hudorm har ikke noget som helst at gøre med en orm. De kan være sorte, hvide og røde og måske ligne lidt en orm hvis de klemmes ud.
En hudorm er i virkeligheden tilstoppede hårsække eller talgkirtler. Det opstår ved en overproduktion af talg som kan skyldes at huden er for fedtet eller tør som jeg også har nævnt tidligere.
Når man har hudorme er man godt på vej til next level, bumser!
Hvis man klemmer i hudorme risikere man at der trænger bakterier ned til hudormen og så kan der opstå en bums. En bums er rød, hævet og fyldt med gul puds.
Hvad er bumser?
Bumser er en hormonelt betinget betændelsestilstand. Det forekommer derfor ofte i puberteten, fordi der er ubalance i ens hormoner. Når der dannes ekstra hormoner, så dannes der også ekstra meget talg, så hårsækken eller talgkirtlen bliver tilstoppet og så har vi balladen (hudorme).
Når det hele er tilstoppet, så kan talg ikke komme op til overfladen af huden og videre ud. Hvis der så trænger bakterier ned til hårsækken eller talgkirtlen, så er det næsten sikkert at der vil komme en betændelsestilstand. Det bliver rødt, hævet og fyldt med gullig puds og det er simpelthen det vi kalder for en bums.
Har kosten noget at sige?
Nu skal man jo ikke tro, at bare fordi at man køber nogle gode hudplejeprodukter, så løser alle problemer sig. Sådan forholder det sig ikke. Desværre.
Der har været en del debat om ”bumsefri kost” og om man overhovedet kan spise sig til en pænere hud. Hvis du kan gøre noget dårligt for din hud igennem kosten, så kan du ligeledes også gøre noget positivt. Det du fylder i kroppen har altså rigtig meget at sige på din huds tilstand.
De fleste har nemlig prøvet at nappe en bytur med masser af alkolhol og en ordentlig omgang junkfood på vejen hjem. Allerede få dage efter, så ligner det at der er sprunget en bombe i ansigtet af en og det er fordi huden reagere på det man har indtaget, i forbindelse med den bytur.
Hvis man derimod tager sine forholdsregler og finder en mellemvej og spiser en god og varieret kost som både indeholder gode vitaminer og mineraler, det findes bl.a i grønne grønsager samt proteiner som findes i kød og æg og omega 3 og 6 fedtsyrer som findes i fede fisk og nødder og drikker rigeligt med vand hver dag så er du godt på vej.
Sådan behandler du selv uren hud
Behandling af uren hud sker med god hudpleje, men hvad er det egentlig?
Mange tror at produkter som stikker og svier i huden er et tegn på god effekt, mens andre tror at produkter uden parfume, farvestoffer og andre skrappe ingredienser er vejen frem. Det er det bestemt ikke.
God hudpleje behøver ikke være så kompliceret, det kan faktisk gøres simpel for det kan være svært at navigere i alle de produkter og guides til hvordan man bekæmper uren hud. Men generelt handler det om vask, rens, eksfoliering og fugtighedscreme.
Hudplejerutine til uren hud (3 steps – Keep it simple)
Du kan selv behandle uren hud derhjemme og på daglig basis. Glem alt professionel behandlinger (i første omgang), skrubbemasker, ansigtsbørster og lignende. Børster med eksempelvis slibekorn, kan være med til at forværre problemet, fordi de skaber irritation i huden. Ved meget slem akne bør du dog søge råd ved en læge eller hudlæge.
- Vask og rens din hud dagligt med et mild renseprodukt
Den gode hudplejerutine starter altid med at rense huden, derfor bør du vaske og rense din hud, både morgen og aften. Ansigtrens fjerner blidt overskydende olie, skidt og urenheder i tilstoppede porer, så huden efterlades ren, klar og opfrisket. Gå efter en rens der ikke rykker for meget ved hudens naturlige pH balance. Din hud har det bedst ved en let sur pH på omkring 5.
Brug lunket vand til ansigtet, så hudens porer åbnes. Brug derefter en ansigtsrens, som der masseres ind i huden og skylles af igen efter brug. Gentag denne proces flere gange, hvis du stadig har overskydende makeup, der ikke er kommet af endnu.
- Brug en serum eller toner der er mild eksfolierende
En serum med BHA (salisylsyre) hjælper på fjernelsen af døde hudceller, både på hudens overflade, samt mere dybderensende indeni hudens porer. Dette vil hjælpe på at reducere hudorme, som senere kunne blive til bumser, hvis de gik hen og blev betændte. BHA har ligeledes anti-inflammatoriske egenskaber og vil give huden et glattere og mere strålende udseende.
- Giv din hud fugt og pleje med en velegnet ansigtscreme
Det kan ikke undgåes at din hud udtørre en lille smule, selvom du både bruger en skånsom ansigtsrens og eksfoliant.
Vælg derfor til slut en plejende fugtigshedscreme der forebygger og egner sig godt til uren hud. Brug cremen morgen og aften som den afsluttende del af dine morgen og aften rutiner.
En god creme bør have beroligende og anti-inflammatoriske egenskaber, samt ingredienser der begrænser dannelsen af biofilm og/eller hjælper med at skabe balance i hudens mikrobiom (bakterier, svampe og parisitter mm.). Ved at genskabe balance i hudens mikrobiom vil du automatisk bidrage til, en reduceret forekomst af akne.
Vi har heldigvis en ‘akne creme‘ her hos flowus, som er spækket med naturlige ingredienser, der har alle disse egenskaber.