Forstå dine tørre albuer – Inklusiv 3-step hudpleje rutine

Tørre albuer er desværre et almindeligt problem for mange. Almindelige tørre albuer vil sjældent påvirke dig mentalt, men hvis det er rigtig slemt, så er det ikke unormalt, at det kan gå ud over din mentale sundhed.

Med psoriasis på albuerne, tyer mange til at dække deres albuer til med tøj og lange ærmer. Dette kan faktisk forværre problemet yderligere, grundet en øget friktion fra tøjet.

Først og fremmest skal vi forstå problemet, og først derefter kan vi tage action, i form af gode vaner og de rigtige hudplejeprodukter.

Indholdsfortegnelse [Klik for at hoppe til afsnit]

Hvorfor får man tørre albuer? 

Årsagerne til tørre albuer kan skyldes flere ting. Huden på vores albuer (og hæle), er lidt tykkere end huden andre steder på kroppen. Områderne på albuerne har ikke så mange talgkirtler, som det øvrige hud vi har. Talgkirtler er med at fugte huden og forhindre udtørring, så derfor er albuerne generelt mere udsat for at blive tørre og skællede.

Ofte er albuerne også i kontakt med hårde overflader længere tid af gangen, som når man hænger ved et skrivebord en hel arbejdsdag. En kombination af albuerne fast placeret mod et hårdt skrivebord og et tørt inde klima på kontoret, kan nemt være en af årsagerne. Man skal også huske på, at albuen er et led der kan bøje, og derfor udsættes huden for mange stræk i løbet af en dag.

Andre årsager til tørre albuer kan eksempelvis være;

  • Varmt og tørt indeklima
    Varme dehydrere huden og kræver at vi plejer den ekstra meget. Om vinteren skruer vi godt op for varmen mens vi er inden for. Det vil helt naturligt udtørre huden og det er også en af grundene til at vi generelt døjer mere med tør hud om vinteren.
  • Aircondition
    Den tørre luft kan også komme fra aircondition. Når det er koldt, kan luften ikke rumme så meget fugt, som når det er varmt. Hvis det er rigtig koldt kondenserer luften og falder ud i regn eller sne. Det luft der kommer igennem airconditioningen køles, ned og mister derved fugten. Når det så kommer ind i huset, så opvarmes luften og bliver mere vandabsorberende, men luften har nu ingen steder, hvor den kan tage fugtighed fra – få styr på indeklimaet her.
  • Din påklædning
    Friktion fra tøj kan irreterre huden yderligere, så prøv at lade være med at pakke dig for meget ind. Syntetiske stoffer som polyester kan også irritere huden på albuerne når de gnider frem og tilbage. Hvis du har atopisk eksem på albuerne kan du med fordel undgå tøj der er lavet af uld. 
  • Varmt vand
    En generel årsag til tør hud kan komme af for varme og lange bad. Begræns varmen og lær’ at holde huden ren, med korte og kølige bade.
  • Hormonforandringer
    Hvis du eksempelvis er i overgangsalderen, så kan det være medvirkende til tør hud, også på albuerne. 
  • Kan være at du har psoriasis?
    Psoriasis er en lidelse hvor der opstår store tørre og skællende plamager på huden. Dette ses ofte på albuerne. 
  • Klor fra svømmehallen eller poolen
    Det er skønt med en dukkert i poolen på ferien, men klorin udtørre huden, så derfor er det vigtig at fugte huden med en god fugtighedslotion efter svømmeturen. 
  • For meget sol ☀️
    Er du lidt for meget i solen på de ”forkerte” tidspunkter? Solen er dejlig, men UV lyset kan skade huden og det kan medføre tør hud. Sørg for at smører godt med noget fugtgivende eller noget solcreme på inden du går ud i solen. Du bør desuden lade være med at tage for meget sol på én gang og være lidt ekstra varsom når solen er kraftigst. Du skal dog ikke undgå solen, da den er rigtig sund. Alt med måde.
  • Hård hud
    Hvis huden er udsat for slid og belastninger, dannes der hård hud som et beskyttende lag.
    Meget normalt for albuerne hvis du sidder meget ved et skrivebord. Hård hud kan sagtens behandles, men hvis du kun fjerner den hårde hud, uden at være opmærksom på årsagen, så vil det komme igen efter noget tid.
Undgå tørre albuer

Mørke / sorte misfarvede albuer

Misfarvede albuer er helt normalt – hvertfald når de er mørke eller sorte. Hvis dine albuer er mørke i farven så skyldes det ophobning af døde hudceller, og det er jo ganske ufarligt. Du kan selvfølgelig også bare have beskidte albuer, men det skulle gerne gå væk efter et bad eller 2.

De mørke eller sorte albuer (døde hudceller) kan nemt og effektivt klares med en fornuftig hudpleje rutine. Vi kommer med et godt eksempel på en fornuftig rutine længere nede.

Røde albuer er også rimelig udbredt, det er bare ikke helt så uskyldigt, så det skal der kigges på. Hvis dine albuer er røde kan det skyldes eksem, psoriasis eller i sjældne tilfælde dermatitis herpetiformis. Hvis din albue er rød, hævet, varm og gør ondt, så kan det også være en slimsækbetændelse i selve albuen. Dette kræver et besøg hos din læge, hvis du får mange smerter eller får feber.

Behandling af tørre albuer 

Hvis du ikke har en underliggende hudsygdom, som fx psoriasis eller eksem, der ligger til grund for den tørre hud på albuerne, så er det som regel rimelig nemt at komme af med. Men ligemeget om du har mørk hud, eksem, psoriasis eller bare tør hud, så vil denne rutine helt sikkert kunne hjælpe dig.

Sådan her ville jeg gøre, så prøv følgende;

  • Rens huden dagligt – området skal være rent og fri for skidt. Når du har tør og sensitiv hud, så bør du gå efter en sæbe med en pH værdi der afspejler en sund huds naturlige værdi (omkring pH 5,5). Hvis din huds pH kommer ud af balance kan det tage flere timer før den kommer i balance igen. I denne periode er den beskyttende barriere svækket og huden er blandt andet modtagelig over for irritation, infektion og udtørring. Vand har en pH på omkring 7 – så for mange vask kan også hurtigt blive et problem for huden.
  • Eksfolierer din hud – Vi anbefaler en eksfolierende serum med BHA (Salicylsyre). Eksfoliering med salicylsyre bliver brugt med henblik på at fjerne de døde hudceller. De mørke albuer var jo kommet af døde hudceller, så det er jo præcis det vi har brug for her. BHA er anti-inflammatorisk og har beroligende egenskaber, hvilket er godt for tør og sensitiv hud. Efter eksfoliering vil huden desuden få mere ud af den fugtgivende creme du skal smøre dig med. De døde hudceller ville ellers kunne have lavet en barriere for din creme, så den ville have svære ved at trænge ind i huden.
  • Brug en creme der er tilpasset til tør hud – Vores ‘sensitive creme til tør hud‘ er eksempelvis en creme der er både fugter, blødgør og mindsker kløe. Sensitive cremen indeholder ingredienser der er anti-inflammatorisk, anti-bakteriel og hjælper huden tilbage i balance. Kombinationen af ingredienser styrker ligeledes hudens barriere.

Generelt bør du altid smøre dig ind efter du har været i bad, der er huden nemlig ekstra modtagelig overfor fugt og vil ellers have tilbøjelighed til at tørre ud, hvis den ikke bliver smurt. Det gælder også her. Varmt vand udtørre huden, så skru ned for varmen og lad være med at tage lange bade. Afhængigt af hvilket produkt du har til eksfoliering, så kan man typisk eksfoliere et par gange i ugen til et par gange om dagen.

Hvis overstående ikke hjælper tilstrækkeligt på problemet, så er det selvfølgelig en god ide at søge hjælp hos en læge eller hudlæge. 

Sharing is caring 👇🏼

Flere artikler

HUSK
Mors dag

Til og med søndag den 14 maj.
Kan også afhentes i shoppen hvis du er sent ude!

-20% på det hele!