Hvor kommer selve flow observationen fra?
Mihaly Csikszentmihalyi er navnet på en ungarsk psykologiprofessor, som er manden bag begrebet flow. Mihaly har forsket og udviklet begrebet i slut 80’erne, igennem hans meget grundige arbejde der blev publiceret i bogen “Optimal Experience: Psychological Studies of Flow in Consciousness“. Han har skrevet flere bøger, men emnet flow er sidenhen det han er blevet mest anerkendt for og bruges stadig den dag i dag.
Kort fortalt, hvad er flow-stadiet?
Flow-stadiet er et stadie hvor vi er helt opslugt og fuldt fokuseret på én ting og kun én ting. Der er simpelthen ikke gemt noget båndbredte til noget andet. Glem også alt om multitasking! Dem der siger at de kan det, enten lyver eller er bare meget ueffektive til begge dele, så det er altså ikke værd at jagte.
Flow opnåes når vi er tilstrækkelig udfordret i et givent emne, som vi er forholdsvis kompetente inden for. Det kræver at vi kan lide at beskæftige os med opgaven. Hvis det er for let så kommer vi til at kede os. Hvis det er for svært så bliver vi frustreret. Det skal være lige tilpas svært, men hvor at vi stadig føler at det her, det køre bare. Opgaven skal give en følelse af kontrol og give mening for os.
Hjernebølger og flow
I vores vågne bevisthedstilstand arbejder vores hjerne primært i Beta-hjernebølger, som bevæger sig relativt hurtig (12-38Hz). Beta-hjernebølger viser sig når vi er opmærksomme på vores ydre omgivelser eller bruger vores hjerne til mentaltkrævende opgaver. Beta-hjernebølger er forbundet med analyserende og dømmende tanker, beslutningstagende opgaver og stressberedskab.
En person der er i en almindelig dialog med andre vil være i almindelig beta. En person der er i en heftig debat og skal være på dupperne hele tiden, vil være i høj beta. Høj beta som en heftig debat vil være stresende over længere tid, det vil vi alle kunne nikke genkende til. Høj beta er god til den type opgaver, men er ikke sund over længere tid, det vil simpelthen få hjernen til at “bryde sammen”. Det er derfor vigtigt at kunne få hjernen ned i omdrejninger. Less is more.
Alfa-hjernebølger (8-12Hz) som er det stadie der køre et gear lavere end beta, dominere når vi er rolige, fuldstændig nærværende og befinder os i nuet. En person der tager sig tid til at sætte sig afslappet ned og reflektere eller meditere befinder sig er ofte i alfa. Flere studier viser at ved at befinde sig i alfa kan have flere positive egenskaber og bruges blandtandet mod stress, angst og bevisthedsudvikling. Alpha hjernebølger er langsommere end beta, hvor alpha impulserne vil virke glattere og mere fritflydende, sammenliget med beta der vil virke hurtigere, vildere og mere piggede. Alpha vil i forhold til beta skabe færre, men dybere tanker, med øget koncentration og mentalt fokus.
Flow tilstanden vil befinde sig i grænse området mellem lav Alpha (dagdrømme tilstand) og theta hjernebølger. Theta er det stadie vi oplever i REM søvnen eller ved dyb meditation. Under flow vil der kunne komme impulser af gamma hjernebølger, disse sammenkædes med spontane gennembrud og aha’ øjeblikke.
Der er i alt 5 hjernebølger og det er et yderst interessant emne, men det vil vi gemme til en anden artikel, hvor vi kan gå lidt mere i dybden med det.
Neuroanatomiske forandringer inden for flow
En proces der har fået navnet ‘Transient Hypofrontality’ finder sted i forbindelse med flow. ‘Transient’ betyder forbigående eller midlertidigt, ‘hypo’ betyder mindre end normalt, ‘frontality’ henviser til den præfrontale cortex, også kaldet frontallapperne eller pandelapperne, som er den forreste del af hjernen.
Den præfontale cortex er vores analytiske del af hjernen, der blandt andet står for planlægning, at vurdere hvad der er godt, skidt, bedre og bedst, hvilke konsekvenser vores valg vil give, mønstergenkendelse, samt udtrykkelse af personlighed.
Transient Hypofrontality får vores præfontale cortex midlertidigt deaktiveret. Da vores indlærte tankemønstre, selvopfattelse og selvkritik er forbundet til den præfrontale cortex, giver det helt nye tankemønstre, når vi endelig får ro for dens indblanding. Sindet bliver sluppet fri og kan nu handle på nye måder, komme til nye konklusioner, uden at blive snakket ned af vores indre kritikker.
Du kan forestille dig et barn. Børn er sjældent kritiske, de er innovative, dristige og modige. Børn prøver en masse nye og forskellige kombinationer af, uden at de rigtig tænker konsekvenser med ind i billedet. Flow giver mulighed for mere fritflydende tænkning og kreativitet. Kreativitet samt fysisk- og mental ydeevne får desuden et boost, grundet kombinationen af en række forskellige signalstoffer der frigives i hjernen under flow. Disse signalstoffer vil vi se nærmere på i næste afsnit.
Neurokemiske forandringer inden for flow
Hjernen af sammensat af mange millioner nerveceller, som er forbundet med hinanden i et komplekst system. Disse nerveceller kaldes for neuroner. For at et menneske skal kunne fungere, tænke, føle og bevæge sig, skal disse neuroner kunne kommunikere med hinanden. Det er her signalstoffer kommer ind i billedet. Signalstoffer også kaldet neurotransmittere frigøres i neuronerne, hvor den ”sender” signalet fra en smal spalte der kaldes en synapse, til en receptorer på modtager neuronet. Herved overføres signalet fra neuron til neuron.
Ud fra hvilket signalstoffer der frigives, bestemmes hvilke følelser eller reaktioner vi vil få. Vi kunne blive udsat for en episode hvor vores barn spontant går ud på en trafikeret vej. Dette ville medføre en kraftig frigivelse af kortisol og adrenalin. En reaktion præget af instinkt, med frygt for barnets velbefindende (stigning af kortisol), der kombineres med instinktivt energi til handling for at undslippe faren (adrenalin), gør os i stand til hurtigt at reagere, uden overhovedet at tænke eller analysere selve situationen.
Steven Kolter skriver i 2014 i hans bog ”The Rise of Superman: Decoding the Science of Ultimate Human Performance” at ved flow bliver frigivet 5 kraftige neurotransmittere i den helt perfekte blanding. Kolter beskriver kombinationen af disse neurotransmittere som præstationsfremmende og forbindes med øget indlæring, øget fokus og bedre mønstergenkendelse.
Dopamin er kendt som ”the feel good chemical” og regulere vores lystfølelse, motivation og eufori via vores belønningssystem. Dopamin frigives når vi oplever noget positivt gennem oplevelser, tanker eller følelser. Dopamin kan også frigives via ting der ikke er sundt, eksempelvis via likes på sociale medier eller narkotika, såsom kokain der frigiver en masse dopamin i bestemte områder af hjernen.
Serotonin spiller en vigtig rolle i regulering af vores humør, søvn, appetit og fordøjelse.
Anandamid er en endocannabinoid neurotransmitter (endogen betyder ”forårsaget indefra”) og kan sammenlignes med kroppens egen version af THC, da de binder sig til de samme receptorer. Endocannabinoider produceres naturligt i kroppen, mens cannabinoider findes i cannabisplanten. De mest kendte cannabinoider er THC og CBD. Anandamid kaldes for ”the bliss molecule” fordi det giver en afslappende lykkefølelse. Anandamid er involveret i smertemodulering, regulering af humør, samt har har anti-angst og antidepressive egenskaber. Mørk chokolade eller ægte kakao har eksempelvis et naturligt højt indhold af theobromin, som forskere formoder stimulerer produktionen af anandamid i hjernen, deraf kommer det, at man forbinder mørk chokolade med kærlighed og lykke. Anandamid er også blevet forbundet til neurogenese, som er dannelsen af nye hjerneceller, hvori at produktionen af nye celler går mere i stå, for folk med alzheimers.
Endorphiner produceres i forbindelse med smerte, sexuel klimaks og intens fysisk aktivitet. Det er forbundet med den velvære og eufori du vil fornemme efter en god løbetur. Endorphiner er et endogent opioid, der blokerer for smertefølelser og er en af grundene til at nogle er selvskadere, da de i en kort periode efter vil få en fornemmelse af velvære som vil undertrykke deres fornemmelse af depression og stress.
Noradrenalin er ofte beskrevet som et stresshormon der frigives fra vores sympatiske nervesystem der regulerer reaktioner på vrede og frygt, der gør kroppen kampklar og spiller en vigtig rolle i vores ”kæmp eller flygt” system. Noradrenalin, sammen med dopamin spiller en vigtig rolle i opmærksomhed og fokus.
CBD og flow-stadiet
CBD har vist sig at have den interessante egenskab at øge hjernens evne til at producere førnævnte Anandamid. Anandamid var det stof der blev omtalt som ‘the bliss molecule’ eller på dansk, lyksalighedsmolekylet. Anandamid produktionen øges helt naturligt under udholdenhedstræning og dette stof er forbundet med ‘runners high’. ‘Runners high’ er forbundet med en følelse af eufori, en reduktion af angst og smerte, samt det hele begynder at føles ubesværet.
Begrebet flow er en meget fokuseret mental tilstand, og Csikzentmihalyi beskriver det kort som “du glemmer tid og sted. Hele dit væsen er involveret, og du bruger dine evner til det yderste.” Runners high er altså også et flow-stadie, hvor du befinder dig ‘in the zone’.
Det er derfor blevet ret populært at bruge CBD-olie til at ‘flow-hacke’ og med henblik på lettere at opnå flow eller ‘runners high’. CBD-olie er derfor meget brugt inden for udholdenhedstræning og yoga, samt i tech virksomheder. I tech virksomheder jagtes flow specielt for øget fokus og koncentration.
Konklusion
Hvis spørgsmålet er hvordan vi øger vores produktivitet på arbejdspladsen eller bidrager til øget innovation via nytænkning, så mener flere at svaret findes i flow! Flow kan kun opnåes hvis de rette indre betingelser er på plads og at opgaven passer til individet – CBD kan formentligt bidrage til nemmere at opnå de rette indre betingelser. Der er dog ingen tvivl om at CBD ikke kan gøre arbejdet alene – det skal snarre ses som et hjælpende værktøj.
Referencer
- webmd.com/
What to know about gamma brain waves - flowresearchcollective.com/
Research - assets.website-files.com/
Endocannabinoid System Modulation of Flow States - brainbiz.com.au/
The neuroscience of flow - netinbag.com/da/
What are neurochemicals - monq.com/
Prefrontal cortex flow state
Bemærk; Nogle af kilderne ikke er direkte citeret i teksten og derfor ikke har en henvisning i selve teksten. Disse kilder blev brugt til baggrundsinformation og for at sikre, at artiklen er velinformeret og nøjagtig.